Det er lang tid siden jeg har givet lyd fra mig her på bloggen. Og meget er sket siden sidste indlæg. En ny cykel er kommet til. Der er kørt en del løb, men ikke så mange, som jeg kunne have ønsket mig. Jeg har været på tur til Isaberg med klubben. Og så har jeg bestemt mig for at 2016 er året, hvor vægten for alvor skal ned og kilometerne i benene for alvor skal op, men meget mere om det senere. Det betyder nye løbsmæssige mål og mere aktivitet her i min åbne MTB-dagbog!
Hvad blev der af sæson 2015?!
2015 sluttede før jeg fik ordentligt begyndt, og det var egentligt ærgerligt. Efter Marselis stod den bl.a. på 12 timer i Rold, en klassiker, som var et dejligt og hårdt gensyn. Derpå en sommerferie med familien ved Gardasøen, hvor raceren fik lov at komme med, og hvor jeg for første gang for alvor fik prøvet den af på landevejen og så endda i bjergene omkring søen. Det kan varmt anbefales. Gardasøen byder på virkelig smukt cykelterræn. Både på racer og på MTB. Flere steder stødte jeg på MTB ryttere i bjergene med store smil på. Der gemmer sig utvivlsomt store oplevelser på fede spor i bakkerne og bjergene langs søen. Sommerferiens aktive cykeldel betød at jeg kom nogenlunde ud af sommeren efter mine standarder, men jeg formåede ikke at holde momentum i eftersommeren, selvom en fantastisk tur til Isaberg Mountain Resort med MTB Randers ellers gav et pænt, formmæssigt rygstød i begyndelsen af oktober. Jeg havde for travlt med familieliv og arbejde til at holde fast i form og aktivitetsniveau.
Et par ord om Isaberg som MTB destination
Et par ord om Isaberg (jeg samler måske op på oplevelsen senere) – det er det suverænt BEDSTE, jeg nogensinde har prøvet på en MTB! Selv sporet i Slettestrand kan godt ligge sig.
I Isaberg og sikkert også på andre skidestinationer har man opdaget, at det kuperede og bjergrige terræn og de mange vandrer- og langrendsruter gør sig glimrende som MTB ruter for en hastigt voksende skare af MTB-oplevelseshungrende-fans. I Isaberg har man formået at skabe et unikt sted for MTB entusiaster, hvor sporene er mange, flot opmærkede og alle som en ender de tilbage ved resortets hovedhus. Der er en kæmpe teknikbane, pump-tracks og XCO bane anlagt i forbindelse med nyligt afholdte nationale mesterskaber. Der mangler altså bestemt ikke noget og det er bestemt anbefalelsesværdigt og et besøg værd!
Carbon ramme fra Kina
2015 bød ellers på gearmæssig motivation nok. I efteråret kort før Isabergturen blev cyklen for alvor opgraderet, da jeg fik en Kina ramme hjem. Den gamle Boardman ramme var såmænd på ingen måde udtjent eller dårlig. Geometrien passede mig bare så dårligt, at jeg måtte køre med -28 graders frempind og et styr med yderligere 5mm drop for at sidde bare nogenlunde – og selv der var det ikke helt godt. Nyt måtte der til, men uden pengetræ i haven måtte jeg i sidste ende ty til en kinesisk ramme. Jeg forsøgte efter bedste beskub at undersøge markedet og undgå de værste efterligninger og dårlige produkter, og efter devisen “hellere 200g mere og en ramme, der holder, end en på 800g der knækker” endte jeg med at købe en af de tre kandidater, jeg havde indsnævret feltet til. Geometrien skulle ligne en Stumpjumper fra Specialized meget, og da jeg fik den hjem skulle det vise sig hvorfor. Den er nærmest en tro kopi af selvsamme ramme, selvom det ellers forløb på flere, at der var tale om en Open Mould ramme. Samlet med stumper fra den gamle cykel og en ny Rockshox SID XX gaffel er det en fantastisk opgradering, der for alvor skal stå sin prøve her i 2016. Mere om den sorte djævel i et senere indlæg.
I form med Trainerroad
Jeg har begyndt 2016 med at erkende, at det ikke kan blive så mange timer på MTB’en om ugen, som jeg kunne ønske mig, og som det kræver for at blive væsentligt hurtigere og bedre, end jeg er i dag. Ikke fordi jeg nødvendigvis har det som mål. For jeg har egentligt ikke andet mål end at have det sjovt, hygge mig med ligesindede og udfordre mig selv. Men jeg vil gerne i bedre form, for det er nu engang sjovere at køre, når man føler overskud, end når man “bare hænger i”. Derfor må der andre boller på suppen i 2016, og kælderen er blevet indrettet til træningsrum med en 32″ fladskærm, en computer, en hometrainer på baghjulet af raceren og Trainerroad på skærmen. Trainerroad er på mange måder ideelt for en småbørnsfamiliefar som mig, da der er færdige træningsplaner nøje udformet afhængig af, hvor mange timer man har til rådighed og al efter hvad man ønsker at opnå. Og så er det nemt og frem for alt effektivt. Jeg kan klemme 1 times effektiv træning ud af 1 time og 10 minutter. Jeg skal bare klæde om og sætte mig ned på cyklen – og lade mig guide igennem aftenens intervaller alt imens jeg ser Venner på Netflix eller BigAir finalen fra X-Games i baggrunden af instruktionerne. I skrivende stund er jeg halvt igennem et 6 ugers baseprogram som jeg vil lade gå over i et 8 ugers build program, og resultaterne er allerede meget mærkbare. Men meget mere om det senere!
Løbsprogram 2016
Med en øget træningsindsats skal der også være nogle mål for sæsonen. Det absolutte højdepunkt i kalenderen er Hærvejsløbet til juni på 155km. Målet er derfor, at vægten skal være 72kg eller derunder, og formen skal peake slut juni, når vi kører fra Vingsted til Viborg. I april skal jeg for første gang deltage i min hjembys store deltagermagnet, Aalborg MTB Marathon. Jeg “nøjes” nok med de 55km og er spændt på, om det er en løbsmæssig fuser eller om det holder som løb. Ingen tvivl om at de har formået at skabe en arrangementsmæssig succes i Aalborg, men jeg har hørt meget skidt om ruterne, der for en stor del skulle foregå på asfalt og grusveje. Nuvel, det skal prøves, og da løbet kører gennem “min” barndomsskov Lundby Krat, så skal jeg selvfølgelig med. I foråret har jeg desuden kig på at gentage Aarhus MTB Marathon, som er et fantastisk løb. Desuden vil jeg også gerne med til pinseløbet i Skagen, der var en fantastisk oplevelse sidste år, hvor vi var mange fra klubben, der havde en feb oplevelse. Bymidten var afspærret, og man fik lov at køre gennem hele Skagens hovedgade som opløbsstrækning til mål – et faktastisk setup og selvom der ikke er mange højdemeter i Skagen og omegn, så udfordrer ruten alligevel med sit teknisk krævende forløb.
Det er planen, som den ser ud nu. Jeg håber vi ses her på bloggen og i sporet i 2016!