“Hvad er mentaltræning egentlig? Og hvad helvede kan en motionist bruge en mentaltræner til?” tænker du måske. Indrømmet, jeg havde måske også lidt svært ved lige at koble mentaltræning til vores lille projekt, da Morten første gang præsenterede mig for idéen. Han kendte én, der måske kunne hjælp os her. “Ok fedt nok, jamen der er vist også noget med, at mentaltræning vinder frem indenfor præstationsidræt i disse år” tænke jeg, og kom i tanke om, at jeg da vist også havde hørt noget interessant om cykling og mentaltræning i et af de efterhånden mange podcasts, jeg lytter til. Og jeg har egentlig også stor respekt for coaches generelt, og efter selv at have været i hænderne på et par stykker har jeg mærket, hvad det kan ift. job. Men for vores projekt? Gir’ det mening? Vi må se.
Klip til en lørdag formiddag, hvor Louise Brown tropper op i BOXEN, frisk og frejdig. Vi skulle møde hinanden, og selvom Morten havde sagt, at Louise var positivt stemt tror jeg stadig lige at hun skulle se os an. “Hvad faen er det for et skørt projekt, de to har gang i” tænkte hun nok.
Og så fortalte vi ellers løs om de eventyr, vi allerede har været på, og hvad der venter ude i horisonten med BIKE Transalp. “I er jo sindsyge! Hvorfor gør i det?!” udbrød Louise flere gange. “Hvad får jer til at ville udsætte jer selv for det?” Hmm. Godt spørgsmål. Svaret lå ikke lige for, og selvom vi prøvede med “fordi det er sjovt” og “fordi det er et fedt eventyr” holdt Louise stædigt fast i sit “…hvorfor?”
…Vi var lidt på bar bund. Ja, hvorfor gør vi egentligt det her? Louise reddede os med et næsten triumferende “…det skal vi nok finde ind til! For det er vigtigt for at vi kan lykkes med det her projekt”. Hun brugte allerede “vi” om os tre. Og sådan satte hun sig selv ind på holdet, vores hold, helt naturligt. Og fortsatte med at fortælle, hvad hun er overbevist om at mentaltræning kan, og hvordan vi kan bruge det i vores projekt.
Jeg ved at mentaltræning kan hjælpe jer til både at blive stærkere rent mentalt men også fysisk. Det vil gøre jer stærkere og mere udholdne og jeg tror at kunne vi måle på resultatet af den mentaltræning, i nu skal gennemgå ift. hvis ikke i benyttede mentaltræning, så ville man helt klart kunne se forkel. Det er jeg overbevist om. Man vil kunne se det på jeres ydeevne og jeres mentale overskud undervejs.
Ud over det vil i også begynde at fornemme en forskel i hverdagen. Fordi vi også arbejder med jeres afspænding generelt. Jeg tror simpelthen i vil komme til at sidde anderledes på cyklen fordi i vil være mere afspændte. Og så vil vi kunne arbejde med nogle strategier til hvordan i kan overkomme de forskellige situationer, i vil møde i løbet.
Det er vigtigt at i kender hinandens styrker og svagheder og at i kender hinandens punkt, der, hvor man er meget presset. Jo bedre i kender hinanden, jo bedre kan i også præstere, bakke op om hinanden og hjælpe hinanden. Og det er ens for alle slags teams – det gælder ikke kun indenfor sport. Jo bedre man kender hinanden jo bedre samarbejde vil man se og den samlede ydeevne bliver større. Det er de bitte små ting, der tilsammen gør en stor forskel.
Jo bedre og mere grundigt i sammen har formuleret fælles værdier og mål, jo bedre kan i også holde hinanden ansvarlige undervejs. Og jeg tror bare at det er vigtigt at i sammen får formuleret hvorfor i gør det her, får det skrevet både destinationsmål, procesmål og et perspirationsmål, så har i committet hinanden fordi i har gjort det sammen. Når vi gør det og arbejder på den måde bliver i også mere og mere afhængige af hinanden og bedre samarbejdspartnere i det, i nu skal igennem.
– Louise Brown, coach og mentaltræner
Ok så. Vi var solgt. Både fordi Louise var særdeles overbevisende og fordi vi efter vores første samtale kunne mærke, at vi virkelig havde noget at arbejde med her. Nogle snakke med hinanden, vi måske var veget lidt udenom. Men som var vigtige, kunne vi mærke. Louise satte fingeren på det ømme punkt hos os begge. Hvorfor faen gør vi det her? Hvorfor er det fedt? Og hvad er målet og meningen egentligt?
Louise bookede næste samtale med det samme. “Så skal vi i gang drenge!” og vupti – sådan fik holdet sin første sponsor.
… fortsættelse følger !
Er du interesseret i mentaltræning? Så tøv ikke med at tage kontakt til Louise på www.louisebrown.dk