Det har fannerme’ været et langt tilløb! Jeg tror, at vi vel er oppe på at have trænet op 4 eller 5 gange til det her løb… nu skal den altså i bogen!
…lyder det lettere begejstret fra Morten. Det er søndag middag. Prologen til Cape Epic er lige skudt i gang. Morten sidder tilbagelænet i sofaen. Vores store fælles projekt er stadig det samme. Siden 2019 har vi taget tilløb til det barske løb på tværs af alperne. Vi har lige parkeret cyklerne i bryggerset efter nogle gode timer på stier, grusveje og i skovene sydvest for Randers.
Nu er det tid til et stykke cheesecake med kaffe imens tv’et er tunet ind på livestreamet fra mtb-etapeløbet over dem alle, der begynder denne søndag i støvet fra den sydafrikanske muld. Det er faktisk lidt symbolsk. Vi fandt netop frem til etapeløbet BIKE Transalp, da det er dét løb på europæisk grund, der ligner Cape Epic mest i hårdhed og længde.
Morten fortsætter.. “Det er vejen til målet og gennemføre, at komme igennem, der driver os. Og det skal ikke bare være en vi-gør-det-på-rutinen oplevelse. Vi ved, at vi skal træne for at komme bare nogenlunde igennem, og at det kræver meget forberedelse for sådan nogle som os.” Imens Morten snakker om motivation sidder jeg og lytter med min cheesecake på gaflen. Morten har ret. Vi er nødt til både at stå skarpt på både form og vægt for at komme bare nogenlunde igennem så krævende et løb.
Knuste drømme
Vi skulle have været afsted i 2020. Det satte corona en effektiv stopper for. Så blev målet at komme afsted i 2021, men der var verden stadig usikker og vi valgte den lettere amputerede udgave af løbet fra. 2022 kom og gik, og her var det en skade hos undertegnede, der spændte ben for vores deltagelse. I 2023 spøgte min skade stadigvæk lidt, og Morten var ramt af arbejde, så udfaldet blev, at vi ikke kunne forpligte os 100% til projektet – og året gik igen.
Trust the process
Tilbage i stuen fortsætter Morten. “Der er jo ikke nogen af os der frygter løbet. Vi kan godt li’ den proces vi er i nu, at være i denne boble, hvor vi har et mål, vi er fælles om, som vi skal samarbejde om at nå. Det er lige så meget selve processen, der er fed at være i”. Jeg kunne nu ikke lade være med at tænke, at det alligevel giver et lille sus i mavsen at tænke på syv dage med 2.000 til 3.000 højdemeter på menuen – hver dag.
Konge-etapen kommer på 5. dagen, er på hele 96 kilometer og frygtindgydende 3.254 højdemeter. Sådan en “menu” kræver forberedelse. Morten afbryder min tankerække. “Er er nogle del-mål, vi skal have i kalenderen?” Inden jeg når at få indskudt de forårsløb, jeg allerede har listet op som muligheder fortsætter Morten. “Vi skal passe på med at køre løbene for hårdt. Så vi ikke går i rødt og ødelægger os selv og den træningens-proces, vi er i gang med. Vi skal ikke frygte opkørslerne, dem har vi styr på. Det er nedkørslerne og de fysiske tæsk, vi får, som vi skal frygte”.
Alperne er ikke for pattebørn
Jeg nikker og gir’ Morten ret. Tankerne flyver hurtigt tilbage til bjergene omkring Schladming, hvor vi nedkørsel efter nedkørsel blev banket igennem på de meget lange nedkørsler, der naturligt var en del af løbet Alpentour, vi kørte tilbage i 2018. Har man ikke selv prøvet det, er det svært at beskrive hvor fysisk krævende og hårde nedkørsler i alperne faktisk er. Særligt hænder, arme og overkroppen kommer på overarbejde og kan efterlade en med kramper de underligste steder, når underlaget endelig flader ud og man kan sætte sig i sadlen igen og slappe af i de hårdt prøvede muskler.
Lægmusklerne kommer også på overarbejde. På nedkørslerne står man ofte op i pedalerne for at kunne vinkle og kante cyklen under sig bedst muligt i sving og rundt omkring forhindringer. Morten indskyder. “Vi har lært at vi skal køre konservativt. Ikke køre os selv ihjel for vi skal kunne køre 7 dage i træk. Og så er der altså sket noget med alderen. Vi er sq blevet ældre, og det kræver en større indsats for at få resultater både hvad angår form og vægt.” Igen måtte jeg give Morten ret, men det skal ikke være en undskyldning. Vi kender opskriften. Nu er det op til os selv.
Vi får gjort kål på det sidste kaffe, siger hinanden endnu en tak for dagens tur, der var et herligt afbræk fra de mange solo-timer på hometraineren inden Morten ruller hjemad. Endelig er vi på rette kurs igen – nu skal BIKE Transalp fannerme’ erobres!
…more to come! 🤞
// Keldorff&Degn