I morgen er det raceday igen, og den smukke bøgeskov syd for Aarhus bugt ligger rammerne til et fantastisk maratonløb. I år bliver det særligt godt, for løbet vil også udgøre DM for licensryttere, hvilket vil betyde endnu mere spænding og tænding i målområdet, på sporet og langs ruten. Vejrudsigten har heldigvis også rettet sig og det ser ud til at blive flot vejr og kort/kort. Dermed er der lagt op til et brag af et løb i Marselis!
Ruten
Marselisborg MTB Maraton byder på et brag af en rute, og særligt udformningen, der betyder at man passerer målområdet 3 gange pr. omgang, er en genistreg. Det giver et boost både for ryttere og publikum, der kan heppe fra selve målområdet og se rytterne passere efter hver 11km sløjfe. Optakten til sidste års løb rummer en længere beskrivelse af ruten, men den består kort fortalt af 3 sløjfer, hvor den første over Fløjstrup er den hurtige, nummer to over Vilhelmsborg er den lede og den sidste i nordskoven er den stygge og tekniske, hvor højdemeterne for alvor rammer.
Alle gode gange tre
I år er det tid til at prøve noget nyt, og løbet har også fået en ny status i min forårsprogram. Derfor vil jeg prøve at betragte det som en ekstra hård træning, hvor jeg skal helt i hegnet og prøve at se om ikke jeg kan klare 3 omgange, 99km og 2100hm. Distancen skræmmer ikke ligeså meget som antallet af højdemeter. Det bliver første gang jeg skal over de 2000hm, men træningen og formen har fået et ordentligt boost i foråret, så nu må det briste eller bære. Det betyder, at “pacing” bliver den helt store udfordring i morgen, for som jeg også skrev om min tur i Aalborg til Aalborg MTB Maraton, så har jeg svært ved at ligge roligt ud når benene for alvor er klar. Men det nytter ikke noget i morgen, for hvis jeg skal holde til 3. omgang så hverken kan eller skal jeg sidde med kramper mod slutningen af 2. omgang, som jeg ellers har for vane i Marselis. Jeg tror dog, at jeg vil skyde efter at køre omgangs- og sløjfetider nogenlunde som i 2016 og vælger at tro på, at formkurven er til at klare det. Jeg skal også under 4 timer for at få lov til at køre den sidste omgang. Og 3. omgang bliver modbydelig lige meget hvad.
Et løb uden dumheder eller uheld?
Så er spørgsmålet også, om jeg i år for første gang kan komme helskindet i gennem løbet uden større uheld eller dumheder. Både i 2014 og 2015 har jeg måttet af cyklen adskillige gange og sat tid til på den konto, og selvom jeg kun kører mod mig selv, så irriterer den slags alligevel. Så i år sidder sadlen ordentligt, jeg husker alle flasker, dæktrykket er rigtigt fra starten, jeg er ikke overhydreret og skal p**** hele tiden og så kører jeg ordentligt og lader også være med at styrte umotiveret! Jeg har ligesom også overstået det med at styrte i Marselis allerede i onsdags, da jeg på en hyggetur lagde mig pænt ned sammen med cyklen i hvad der absolut var en kørefejl – så det er på plads!
Hvad er målet så? Udover en hård træning, så er det optimistiske mål at komme ind på 6 timer. Gerne lidt under, men nu må vi se hvad kroppen kan klare.
Nu er der ikke andet tilbage end pakning af grej, smørring af vitale dele på cyklen og carboloading resten af dagen. Søndag blir’ en god dag i skoven…
…racerapport følger!